KFUM-Spejderne Jersie-Solrød gruppe

Familiespejder

Familiespejder er en enhed i Jersie-Solrød gruppe, der består af familier – det vil sige børn og voksne. Målgruppen for familiespejder er familier, der har børn fra 3-6 år. Familiespejderenheden kan for eksempel inddeles i kuld efter børnenes alder eller interesser.

Familiespejder tager udgangspunkt i emnerne natur, leg og oplevelse. Familiespejder er fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre. KFUM-Spejderne har samlet informationer for nye familiespejdere i en folder. Du kan læse med her.

Naturliv for småbørnsfamilier

Naturliv for Småbørnsfamilier er et landsdækkende samarbejde mellem KFUM-Spejderne, Ungdommens Røde Kors og Natur&Ungdom. Formålet med projektet er at give flere danske børn og deres familier mulighed for at få glæde og gavn af naturen. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Friluftsrådet. Alle KFUM-Spejdernes familiespejderenheder kan nyde godt af det aktivitets- og hvervningsmateriale, der skabes i dette projekt.

Mødedag

Vi mødes søndag den tredje uge i måneden kl. 10:00 til 12:30 i Spejderhytten.

Vi er altid ude og slutter med at spise medbragte madpakker sammen. Det koster 400 kroner halvårligt for et familiemedlemskab – det vil sige at eventuelle mindre søskende er gratis.

Kontakt

Kasper Vesth Jacobsen, Gruppeleder
Tlf. +45 23368863
Mail: kvj@kfumspejderne.dk

Familiespejderne har en offentlig Facebook gruppe for medlemmerne og deres forældre: Trolde, familiespejder i Jersie-Solrød.